Knas i parforholdet

– det er hans skyld!

 

”Hvis bare min kæreste var lidt bedre til at tage initiativ, gad lytte til mig eller havde lyst til sex på de samme tidspunkter som mig, ville vi være lykkelige, men…” Sexolog og parterapeut Amalie Pedersen møder masser af mænd og kvinder i sin praksis, der glemmer at tage ansvar for sig selv.

Af Amalie Pedersen

I min praksis som parterapeut møder jeg både mænd og kvinder i parforhold, som har travlt med at give hinanden skylden for, at hverdagen, sexlivet og kommunikationen ikke kører. En del – faktisk de fleste – ønsker, at samlivet skal blive godt igen, men de har så travlt med at kigge partneren i stedet for at vende blikket indad. De sidder fast i tanken om, at det er partneren, som skal ændre sig og gøre noget andet, hvis forholdet skal på ret kurs.

En undersøgelse fra YouGov peger på samme det-er-ikke-mit-ansvar-tendens: 72 % af de danskere, der lever i et parforhold vil gerne lave om på deres partner. Mændene drømmer om, at kvinden har mere lyst til sex, brokker sig mindre, tager flere initiativer, lever sundere, ser mindre tv, roder mindre og skruer ned for sit temperament. Kvinderne ville ønske, at deres mand tog mere initiativ, var sundere, deltog mere i husarbejdet, rodede mindre, så mindre tv, var bedre til at give komplimenter og rettede mindre på dem.

Når den første stormende forelskelse har lagt sig, begynder mange par stille og roligt at ændre hinanden. Det er måske boligstilen, man laver om på eller tilpasser den andens smag, eller tøjet, der pludselig skal se anderledes ud. Til sidst ændres der på, hvordan man løser praktiske opgaver i hverdagen, f.eks. hvordan man vasker op, stiller i opvaskemaskinen, lægger ting på plads eller andet. Når der kommer børn, handler det tit om opdragelsen, hvor den ene føler, hun eller han har mere ret end sin partner. Alt i alt situationer, der skaber en kløft imellem partnerne i stedet for at fodre det gode, sunde forhold mellem to selvstændige personer.

Problemet er, at når man fjerner fokus fra sig selv og retter al sin kritik mod partneren, ender man med ikke at tage ansvar for sine handlinger og sin adfærd. Man bliver også et offer, der ikke kan blive rigtig glad eller tilfreds, før den anden har lavet sig om.

I min praksis møder jeg mange forskellige par med forskellige problematikker. De har typisk svært ved at tale sammen og lytte til hinanden, og er røget ind i en dum spiral, hvor den ene trækker sig, mens den anden hopper og springer for at få opmærksomhed med det resultat, at den anden bare trækker sig endnu mere. Det positive er heldigvis, som YouGov undersøgelsen også viser, at mange par egentlig er utilfredse med de samme ting: De vil gerne væk fra leverpostej og tilbage til energi, gnist, glæde, passion og kærlighed.

For nylig henvendte et par sig til mig for at få hjælp til at fjerne fokus på “find fem fejl”. Manden i forholdet var godt træt af brok, kritik og anklage fra sin partner og var begyndt at trække sig og oplevede mindre lyst til sex med hende. Han følte sig hele tiden forkert, når han lavede noget i huset eller haven, var det aldrig godt nok, og når han ikke lavede noget, var det også galt. Stemningen mellem dem var kritisk og anspændt, da de mødte til parterapi første gang. De sad i hver deres ende af sofaen, kiggede nærmest ikke på hinanden og skreg på hjælp. Oven i det havde kvinden i forholdet klaget over, at han havde taget på, og at hun tændte ikke på ham, så hans selvværd havde også fået et knæk.

Da han nævner det i parterapien, siger kvinden, at det ikke var sådan ment. Hun syntes generelt, at de begge to skulle leve sundere. Allerede dér skete der en opblødning mellem dem. Kvinden tog ansvar i stedet for at kritisere og talte til manden på en anden måde. Senere viste det sig, at hun havde oplevet mange skuffelser i sit liv og prøvede at kompensere for dem ved at have ekstremt høje forventninger til sig selv og andre, hvilket gjorde hende selvkritisk og skrap i forhold til andre.

I forløbet blev det klart, at hun gik rundt med en masse forventninger indeni, som hun ikke fik sagt højt. Hun blev med andre ord tit skuffet uden egentlig at have fortalt, hvad hun gerne ville have. Det var ren og skær frustration over sine egne uudtalte ønsker, når hun begyndte at lave om på sin partner.

Jeg skrev tidligere, at jeg ikke tror, at det er sundt at ændre på hinanden. Hvis vi i stedet bruger kræfter på at forstå og acceptere vores partner og øve os i at være klare om vores egne inderste ønsker, slipper vi for opslidende magtkampe eller sågar forsøg på at manipulere partneren til at ændre sig.

Et sundt parforhold er kendetegnet ved, at begge tager ansvar for sig selv og fortæller, hvad der sker indeni og med én selv i de svære situationer, i stedet for at pege fingre. Man kan sagtens ønske sig mere sex, mere hjælp til opvasken og flere initiativer uden at kritisere sin partner. Den helt enkle metode går ud på ’at holde sig på sin egen banehalvdel’ og sige, hvordan man har det, uden at man forventer, at partneren skal lave sig om. Det er en langt bedre løsning til at fodre det gode, sunde forhold. Med dialog uden kritik og anklage kommer vi længst, og vi ønsker faktisk, at møde vores partner og skabe en fælles forståelse for derigennem at have det dejligt sammen.